En fjerkræavlers budget skal rumme mere end foder og indkøb af dyr. Prisen på en kylling eller et rugeæg skal også dække plads, strøm, rengøring og den tid, der går med pasning og salg. I et mindre fjerkræhold med salg af rugeæg, daggamle kyllinger eller ungdyr kan økonomien svinge mærkbart fra sæson til sæson. Et brugbart regnskab begynder derfor med at skelne mellem penge på kontoen og det overskud, der er tilbage, når alle omkostninger er regnet med.
Hvad sælger en fjerkræavler egentlig
Indtægten afhænger først og fremmest af, hvad du sælger. Rugeæg kræver en avlsflok og omhyggelig indsamling, men køberen står for udrugningen. Daggamle kyllinger kræver desuden rugemaskine, strøm og opsyn under klækningen. Ungdyr binder både plads og penge i længere tid, fordi de skal fodres og passes frem til salget. En højere salgspris giver altså ikke nødvendigvis en større fortjeneste.
Sammenlign produkterne ud fra deres samlede omkostninger frem til levering. Sælger du ungdyr, skal du også tage stilling til kønsbestemmelse og til de dyr, der ikke finder en køber. Efterspørgslen kan være forskellig for høner og haner, og det påvirker hele holdets økonomi. Beregn derfor indtægten for et samlet hold frem for kun at se på prisen for de mest efterspurgte dyr. Beskriv samtidig race, alder og salgsbetingelser præcist, så køberen ved, hvad bestillingen omfatter. Brug gennemsnitsløn for fjerkræavler
som pejlemærke, når du sætter en værdi på din egen arbejdstid i budgettet.
Foderudgifter følger hele flokken
Foder er en løbende udgift, også i perioder uden salg. Avlsdyrene skal fodres hver dag, og kyllingerne bruger foder gennem hele opvæksten. Regnskabet skal derfor omfatte hele flokkens forbrug, ikke kun det foder, som de solgte dyr har spist. Spild ved foderautomater og rester, der må kasseres, hører med i samme post.
I et tænkt regneeksempel koster en sæk med 15 kg foder 105 kr. Det svarer til 7 kr. pr. kg. Bruger en bestemt gruppe 60 kg om måneden, bliver foderudgiften 420 kr. før eventuel levering. Brug dine egne indkøbspriser, og vej gerne det faktiske forbrug over flere uger. Vurder store sække og mængderabatter i forhold til lagerplads og holdbarhed. En lav kilopris hjælper ikke regnskabet, hvis en del af foderet bliver ødelagt under opbevaring.
Bygninger og udstyr skal betales over tid
Hønsehus, indhegning, rugemaskine og varmeudstyr kan gøre opstarten dyr, selv med en lille besætning. Det er fristende at betragte udstyret som betalt, så snart pengene er trukket fra kontoen. Når du beregner salgspriser, skal anskaffelserne dog fordeles over den periode, hvor de forventes at blive brugt. Ellers ser de efterfølgende års produktion kunstigt billig ud, og der mangler penge, når udstyret skal udskiftes.
En enkel intern beregning kan tage udgangspunkt i et udstyrskøb på 12.000 kr., som forventes brugt i seks år uden restværdi. Det giver en årlig omkostning på 2.000 kr. før reparationer og finansiering. Eksemplet er til budgetbrug og er ikke en anvisning på skattemæssig afskrivning. Husk også småanskaffelser som vandautomater, termometre og transportkasser. Hvert beløb kan virke beskedent, men tilsammen fylder de i budgettet. Har du lånt til etableringen, skal der desuden være plads til renter, gebyrer og afdrag, selv om posterne behandles forskelligt i regnskabet.
Klækning og opvækst ændrer stykprisen
Antallet af æg i rugemaskinen svarer sjældent til antallet af salgbare kyllinger. Nogle æg er ubefrugtede, andre klækker ikke, og der kan ske tab under opvæksten. Omkostningerne skal derfor fordeles på det antal dyr, du faktisk kan sælge. Et budget, der forudsætter salg af en kylling fra hvert ilagt æg, bliver let for optimistisk.
Forestil dig en rugning med 50 æg og samlede direkte omkostninger på 900 kr., inklusive en intern værdi af æggene. Hvis 36 kyllinger bliver salgsklare, er den direkte omkostning 25 kr. pr. kylling. Bliver kun 30 salgsklare, stiger den til 30 kr. Arbejdstid og faste omkostninger er endnu ikke medregnet. Tallene er alene et regneeksempel. Registrer resultaterne for hvert hold, og hold gerne avlsgrupperne adskilt i dine notater. Det giver et bedre grundlag for at vurdere forskelle i klækning og opvækst uden at forveksle dem med ændringer i foderpris eller salgspris.
Arbejdstiden er en del af prisen
Den daglige pasning består af mange korte opgaver. Vand skal skiftes, foder fyldes op, æg samles og strøelse kontrolleres. Dertil kommer rengøring, sortering, annoncering og beskeder til købere. Netop de små opgaver bliver let glemt, når du vurderer, hvad et hold har kostet. En halv time om dagen bliver til omtrent 15 timer på en måned, før større rengøringsopgaver og afhentninger er lagt oveni.
Du behøver ikke udbetale løn til dig selv for at sætte en værdi på tiden i budgettet. Vælger du eksempelvis en intern timepris på 175 kr., svarer 15 timer til 2.625 kr. Timeprisen er et beregningsvalg, ikke en oplysning om lønniveauet i branchen. Registrer arbejdet i nogle repræsentative uger, også under klækning og salg. Vurder derefter, om faste afhentningstider og tydelige salgsoplysninger kan begrænse tidsforbruget. Flere salg er ikke nødvendigvis mere indbringende, hvis hvert salg kræver mange individuelle aftaler.
Et salgsbudget skal rumme mere end foder
Et anvendeligt budget skelner mellem omkostninger, der følger antallet af dyr, og omkostninger, der fortsætter, selv om du producerer mindre. Foder til et ekstra hold er en variabel omkostning. Forsikring og en del af bygningsomkostningerne er derimod typisk faste inden for den eksisterende kapacitet. Opdelingen bruges til at beregne dækningsbidraget, altså salgsindtægten minus de variable omkostninger. Det beløb skal bidrage til at betale de faste omkostninger og din arbejdstid.
- Variable poster omfatter blandt andet foder, strøelse, emballage og strøm knyttet til det enkelte hold.
- Faste poster kan omfatte forsikring, husleje og den årlige fordeling af udstyrsudgifter.
- Levering, betalingsgebyrer og eventuel ekstern rådgivning bør fremgå som tydelige poster og placeres efter, hvad udgiften vedrører.
Brug samme metode fra måned til måned. Flytter du udgifter mellem kategorierne uden at notere det, bliver sammenligningen misvisende. Hold også privatforbrug adskilt fra salg. Æg og dyr, som husholdningen selv bruger, har kostet penge at producere og bør fremgå af dine interne opgørelser.
Sæson og betaling presser likviditeten
Der kan gå lang tid fra det første indkøb til betalingen fra en køber. Foder, varme og udstyr betales undervejs, mens indtægten måske først kommer, når kyllingerne har nået den aftalte alder. Et årsbudget kan derfor vise overskud, selv om der mangler penge på kontoen i en bestemt måned. Lav et særskilt likviditetsbudget med forventede indbetalinger og udbetalinger måned for måned.
Tag udgangspunkt i realistiske salgstidspunkter frem for blot at fordele årets indtægt ligeligt. Forventer du flest afhentninger i foråret, skal der stadig være penge til vinterens drift. Bestillinger bør heller ikke behandles som sikre indtægter, før betalingsvilkårene er afklaret. Aftal tydeligt, hvornår der betales, og hvad der sker ved afbestilling eller et andet klækkeresultat end forventet. Ved salg til private skal vilkårene overholde de gældende forbrugerregler. Sæt desuden penge af i likviditetsbudgettet til uventede reparationer, så en defekt rugemaskine eller vandinstallation ikke nødvendigvis kræver et hastelån.
Fjerkræavlerens pris skal kunne tåle udsving
En salgspris bør bygge på mere end forventningen om et vellykket hold. Beregn både et normalt forløb og et mindre gunstigt forløb med færre solgte dyr eller højere indkøbspriser. Hvis et hold eksempelvis giver 4.800 kr. i omsætning og har variable omkostninger på 2.900 kr., er dækningsbidraget 1.900 kr. Herfra skal der stadig betales faste omkostninger og arbejdstid. De 1.900 kr. er altså ikke et overskud, du frit kan bruge.
Lav derefter en følsomhedsberegning med dine egne tal. Hvad sker der, hvis foderprisen stiger 10 procent, eller fem færre dyr bliver solgt? Beregn også konsekvensen af at beholde usolgte ungdyr en ekstra måned. Når du sammenligner salgspriser, skal alder, race, køn og leveringsvilkår være sammenlignelige. Har du momspligtig virksomhed, skal moms desuden håndteres konsekvent i beregningerne. Skeln tydeligt mellem din interne prisberegning og den pris, køberen skal betale. Få afklaret moms- og skatteforhold, før du bruger budgettet som grundlag for større indkøb.
